Hvis du har kørsel i forbindelse med dit arbejde f.eks. til kurser eller møder på andre lokaliteter, har du mulighed for enten at tage med kollektiv trafik, låne en bil af sygehuset eller benytte din egen bil. Benyt gerne samkørsel, når det er muligt.
Ved brug af kollektiv trafik, skal du selv købe/lægge ud for billet og evt. pladsbillet. Udlægget skal registreres i MinLøn-appen. Har du ikke mulighed for at tilgå MinLøn, kan du få udleveret en papirudgave, som ligger på intranettet og afleveres i økonomiafdelingen.
Sygehuset stiller biler til rådighed, som du skal booke via proNestor. Du kan læse mere om booking af bil her, hvor det beskrives hvordan du foretager booking, tankning af bil mm.
Du kan også benytte din egen bil, og du vil få udbetalt kørselspenge. Ved brug af egen bil, skal du registrere din kørsel for at få kørselsrefusion – dette gør du via appen MinTid. Vær opmærksom på at broafgifter, parkeringsafgifter og lignende godtgøres mod dokumentation. Du kan læse mere om registrering og kørselsrefusion her.