Arbejdsmiljø

Vi får det bedste samarbejde og arbejdsmiljø, når alle tager ansvar og bidrager til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø. På sygehuset er både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø højt prioriteret, så alle ansatte har de bedste rammer for at løfte opgaven om at give patienterne det bedste forløb.

I det daglige er det din arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) eller leder, som du kan henvende dig til, hvis du har opmærksomheder omkring arbejdsmiljøet. De udgør arbejdsmiljøgruppen i din afdeling og arbejder bl.a. med at

  • vejlede og rådgive om arbejdsmiljø og trivsel
  • arbejde med forebyggende indsatser
  • reagere på arbejdsmiljøproblemer og mistanke om problemer
  • deltage i udarbejdelsen af medarbejdertilfredsundersøgelsen og arbejdspladsvurderingen
  • være kontaktled mellem medarbejderudvalg (MED-udvalg) og ansatte
  • anmelde arbejdsulykker og registrere nærved-ulykker.

Arbejdsmiljøarbejdet er forankret i MED-samarbejdet. På infonettet kan du læse mere om MED-organisationen og din tillidsrepræsentant (TR) kan også fortælle mere om det.

Desuden tager vi hvert andet år temperaturen på arbejdsmiljøet ved at sende et spørgeskema til alle fastansatte, som har været ansat mere end 3 måneder. Det ene år spørger vi til det fysiske arbejdsmiljø, en såkaldt ArbejdsPladsVurdering (APV). Det andet år spørger vi til det psykiske arbejdsmiljø gennem en MedarbejderTrivslesUndersøgelse (MTU).

Compassion

Som ansat og nyansat på Esbjerg og Grindsted Sygehus kan du efter aftale med din nærmeste leder deltage i forskellige kurser for at træne dine kompetencer inden for Compassion.

Hvorfor Compassion?

Det er altafgørende og nødvendigt at have meget stort fokus på arbejdsmiljø og trivsel for fremadrettet at være en attraktiv arbejdsplads og sikre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Træning i Compassion er en evidensbaseret indsats til forbedring af trivslen, øge det gode arbejdsmiljø og til at sikre sunde relationer på arbejdet.

Arbejdet på et sygehus er generelt præget af stor meningsfuldhed og engagement. For de fleste medarbejdere er det afgørende, at de hver dag bidrager til at hjælpe, lindre og helbrede, og at de kan se, at deres arbejde giver mening og har betydning.

Arbejdet på et sygehus, er også et arbejde med høje følelsesmæssige krav, hvor de ansatte konfronteres med smerte, lidelse, sygdom, død og voldsomme begivenheder og traumer i menneskers liv. Det stiller store krav til indlevelse og til at kunne håndtere de smertefulde følelser, der naturligt opstår hos den ansatte. Compassion har vist sig meget effektiv i denne sammenhæng og er med til at forbygge udviklingen af stress og udbrændthed.

Desuden har træningen i Compassion hos de ansatte en positiv effekt på patienters behandling, overlevelse og oplevelse af tryghed og inddragelse.

Hvad er Compassion?
Der findes mange forskellige definitioner på Compassion.

På Esbjerg sygehus arbejder vi med følgende:

Den korte version:

Compassion er, at blive opmærksom på sin egen eller andres lidelse – og mærke et ønske eller en motivation til at lindre den lidelse.

Den længere version:
* Erkendelse af, at der er lidelse/smerte til stede (kognitiv)

* Forstå det universelle – det fællesmenneskelige i lidelse

* Føle sig emotionelt forbundet til den, der lider (empati/følelsesmæssig resonans)

* At kunne tolerere de ubehagelige følelser, der måtte opstå som reaktion i kontakten  
   med den, der lider

* Ledsaget af et dybfølt ønske lindre lidelsen (intention) og en villighed til at handle
   (motivation)


Ref. : Strauss et al 2016

Compassion i forhold til andre og i forhold til sig selv

Compassion er en evne, som vi alle bevidst kan træne.
Man taler både om compassion for andre og compassion for os selv (Self-Compassion) – begge dele er en vigtig del af træningen i compassion. Men ofte er det Self-Compassion delen, der kræver mest træning hos den enkelte.

Som ansat er man vant til at tage sig af andre mennesker og prøve at hjælpe og lindre deres lidelse. Men ofte er man ikke på samme måde opmærksom på, at man bliver påvirket (smittet) af patienternes og de pårørendes følelser, og at dette over tid kan føre til stress og udbrændthed, hvis der ikke tages hånd om det.

Træningen i Compassion kan medvirke til, at man som ansat kan have fokus på kerneopgaven samtidig med, at man tager vare på sig selv og sine kollegaer.

Træningen i Compassion betyder fx også, at man som ansat lettere ser det hele menneske og dermed sikrer det optimale patientforløb og en høj patientsikkerhed.

Vi har alle potentialet for Compassion, og det er en evne vi allerede er vant til at bruge som ansat i sundhedsvæsenet. Men det at træne de forskellige facetter af Compassion bevidst, giver positive effekter for både ansatte, patienter og pårørende.
Vi har lavet denne korte video med et hverdags eksempel på Compassion fra klinikken.

Se kort video her: